Som et par stykker har bemærket har nogle medlemmer desværre problemer med pakketab (lag) på vores nuværende gameserver.
Vi er i gang med at kigge på en ny, og lige nu hælder jeg nok mest til ServerBeach.co.uk da vi der kan få noget der er til at betale og der burde ikke være problemer med forbindelsen. Samtidigt har jeg været kunde hos ServerBeach.com i USA i mange år, og har altid kun haft gode oplevelser med dem.
Hvis der er nogen der kender andre gode steder så skriv endelig.
Samtidigt sætter vi prisen for medlemsskab op til 400 om året.
Dette gør vi både for at jeg ikke længere har lyst til at have underskud, og for at sortere de ikke så seriøse folk fra.
Hvis der er nogen der lige har betalt til gammel pris, og som har lyst til at gi en lille donation til den ny server, så er i velkomne ;)
I gode gamle dage havde vi en regel med at nye medlemmer skulle have kørt mindst 2 casual løb før de kunne blive godkendt til serierne. Jeg ved ikke helt hvad der skete med den regel, men den genindfører vi.
Vi lavet så et lille tvist på den, så alle kan hjælpe med til at godkende nye kørerer.
Når der er en ny person der ansøger om godkendelse til en serie, så skal vedkommende have kørt med i mindst to casual løb, samtidigt kommer hans navn i et forum som vi opretter til det formål, og hvor alle så har mulighed for at klage over hans kørsel hvis han ikke har kørt ordentligt. Vi forbeholder os selvfølgelig ret til at checke replays for at se om der er grund til klagerne.
På den måde er alle med til at godkende nye kørere, og jeg håber at vi kan få dem der ikke kan køre ordentligt sorteret fra.
Alle der på nuværende tidspunkt er godkendt er selvfølgelig godkendt, men alle andre, også selvom de har været godkendt tidligere, ryger gennem den her offentlige "screening".
Samtidigt strammer vi op på opførsel i forum, og bliver nok en smule mindre tolerante og lukker folks kontoer hvis de ikke kan holde en ordentlig tone.
Løbet på valencia bliver ikke pointgivende da der var lag problemer for nogle.
Vi beklager meget og håber at vi med ovenstående tiltag kan gøre DRL bedre end nogensinde før.
Hvis vi ikke når at få alt 100% i orden inden næste løb, forbeholder vi os ret til at rykke hele kalenderen en smule, det har været et lidt, hmmm, turbolent forår, men nu skal det være i orden!
- Anders |